Scouting the Baltic Sea

Jeg havde egentligt taget et par bøger med – planlagt god tid til at sysle med lidt småting og egne tanker. lidt glemt hvad det egentligt er der er så godt ved at sejle – kunne bare huske at det altid er godt. Som det sker efter hver vinter, havde jeg igen præsteret at glemme, hvordan det er at sejle og hvorfor det er så dejligt.

Her 10 døgn efter afgangen hjemmefra begynder dagene at glide helt ud i hinanden. Vagtskift og søvn på skæve tidspunkter er blevet ligeså meget hverdag som søben på land og den konstante vuggen på vandet. Arme, ben og hænder er overstrøet med smårifter og blå mærker. Musklerne værker efter pludeslig at blive brugt, og den tilstand er nået, hvor hverken småskrammerne eller et vådt ærme eller bukseben er videre genererende. Det er blevet almindeligt ikke at kunne komme i bad flere døgn i træk og at være uafbrudt sammen med 4-6 andre uvaskede mennesker døgnet rundt på et areal, der samlet er mindre end badeværelset derhjemme. Navigation og vagtplanlægning, logføring og trim af sejl falder igen ligeså naturligt som at spise sove og hyggesnakke, grine og nyde turen. Det er vores dagligdag. Det er fantastisk!

Selv om jeg har sejlet det meste af mit liv, er turen her alligevel en ny oplevelse for mig. Jeg har aldrig før sejlet så langt, aldrig så lange distancer og aldrig så lang tid. Jeg har aldrig før sejlet til flere forskellige lande i løbet af få dage og aldrig tidligere krydset en tidszone i sejlbåd. En anden behagelig forskel er at vi er så mange med sejlerfaring ombord. Jeg går trygt til køjs uden at være i tvivl om at næste hold kan sejle båden og håndtere de situationer der opstår.

Indtil videre har jeg været i to lande som jeg aldrig har besøgt før, og inden vi er hjemme, bliver det mindst fire nye lande – og så i en sejlbåd.

Selv på den korte tid i hver havn præsterer vi at møde lokalbefolkningen og skabe nye venner og kontakter. Vi ser ting, kultur, arkitektur, mennesker, havne, industri og en masse andre ting som vi ikke har set før, og jeg nyder det i fulde drag.

Jeg har har ikke læst en side i mine bøger endnu, jeg har ikke syslet med andet end takling af tovværk og småreparationer på båden, men tankerne er der heldigvis både plads og tid til.

Turen er for os alle en oplevelse for livet, og giver en sjælden mulighed for eftertanke og overvejelser om tilværelsen og livets sande værdier.

Mens fuldmånen nu står op i horisonten og vandet risler stille langs skibet, som tålmodigt og alene med vinden som drivkraft bevæger sig fremad mod nye lande og nye oplevelser, vil jeg tænke mere på hvordan resten af mit liv skal leves. Jeg har ingen ambitioner om at nå frem til svarene på de store spørgsmål, men er blot taknemlig for muligheden for at stille dem.

- Rune

Okay nu ligger vi så i Klaipeda Litauen og vi har det dejligt, hvis det ikke lige er kommet nyt her på Bloggen i et par dage er det altså fordi det er svært at finde et wifi net i Gdansk. Her er et uddrag fra bådens logbog.

6/5-09:

03:25 Jeppe, Trine og Thomas

55⁰ 18´ 600´´ N

22⁰ 19´ 500´´ Ø

Kursen er ændret til 51⁰ og diskussionen går på udviklingen af spøg og skæmt frilufts- og sikkerhedsudstyr f.eks. spøg og skæmt iltmasker medicin og hjertestarter.

05:20 Thomas og Jeppe

55⁰ 29´ 600´´ N

20⁰ 42´ 800´´ Ø

6 m/s og SOG 4

07:56 Jeppe og Hyttel

Vi har set fuglen Pikhans igen eller en det ligner ham.

08:46 Rune og Hyttel

55⁰34’07’’ N

20⁰49’09’’ Ø

Kontaktet på kanal 16 af kystvagten, med anmodning om identifikation. Oplyst skibets navn, kaldenr. mv.

Skiftet kurs til 5⁰ af hensyn til skydeområde

12:45 Thomas, Rune og Trine

Anløbet havnen i Klaipeda, alt vel.

Så er vi ankommet til Klaipeda i Litauen efter 26 timer i rullende østersø. Vi har haft en del søsyge. Jeppe fandt brækbasunen frem, og spillede op til dans, allerede inden klokken 17:00. Trine stemte senere i, efter et forsøg på at opholde sig under dæk for at skrælle kartofler til aftensmaden, som blev til under en del besvær, eftersom en mand måtte gå fra til at holde gryden fast på komfuret. Da vi havde fodret os selv med frikadeller, kartofler og rødbedesalat by Lindvig og Trine, startede vi vagtturnus for natten. Natten forløb uden nogen former for problemer, udover at folk som direkte følge af høj bølgegang har været lidt matte i sokkerne. Efterhånden som timerne gik lettede skydækket, og vi fik lidt stjerner at se inden solen stod op.

11:00 tog havnekontrollen i Klaipeda radiokontakt med os, og bød os velkommen.

So far har vores oplevelse af Litauen været positiv, idet vi allerede i indsejlingen gennem industrihavnen, kunne fornemme en vis form for begejstring over vores, for sæsonen, meget tidlige ankomst, og så helt fra Danmark. Hele besætningen på en, set fra en Najad 34, enorm DFDS-færge var ovre at tage vores sigøjnerflåde i øjesyn, da de passerede os i løbet. Havnefogeden har også vist sig at være begejstret for vores tilstedeværelse og fået os til at føles os meget velkomne. Havnen i sig selv tager sig lidt slidt og ramponeret ud, men bådene som ligger her kan vi omvendt ikke konkurrere med – Litaunerne er åbenbart glade for luksuøse lystyachts. Vejret er ikke rigtigt med os, i skrivende stund… det ser ud til at vi ligger i et massivt lavtryk, som giver noget kedeligt og ret insisterende regnvejr. Det er blandt andet årsag til at ingen har forladt båden efter vi lagde til. Vi satte cockpitteltet op, og fik os et tiltrængt måltid mad. Derefter stod den på fælles dynehygge i cockpittet, med højtlæsning og eftermiddagslur, som var mindst lige så tiltrængt. Derefter fik vi travlt med at indrette midskibet som chill-out-lounge, sor at se film og sove lidt mere. Har besluttet at blive to nætter mere i Klaipeda og at vi vil forkæle os selv med at gå ud og spise ud aften og provianterer i morgen da det er blevet sent nu.

d. 7/5-09 Klaipeda i Solskin og blæsevejr

Stemningen er jævnt mat til død

I de sydøstlige egne dog blot relativt afslappet

I de fjerneste østlige egne blæser en lun vind, 1-3 m/s, under et tungt dundække

Nu har vi fået set lidt Klaipeda ved nat. Vi fandt efter lidt tid strejfen omkring, en lille og meget hyggelig kælderrestaurant hvor vi gav den fuld Anna, med lokal øl og mad, til den nette sum af 100 kr. pr. næse. Bagefter begav vi os igen ud i gaderne for at smage på flere øl, hvilket dog viste sig ikke at være helt nemt. Idet alting havde lukket en time førend det burde. Her faldt den Litausike tiøre så… AHA… vi er altså sejlet gennem en tidszone og klokken var derfor slet ikke 23.18 som den burde være, men derimod hele 00:18, afsløret af hæveautomatskvitteringen i Jeppes lomme.

Citat Lindvig (til Trine):

”Okay, du vidste ikke hvad land du var i, du vidste ikke hvad klokken var, og kendte ikke til deres møntfod…DET er fandeme ferie”

David (i Gdansk):

”Jeg er hammeren, jeg er helt tosset med søm…små søm, store søm, søm der blinker, søm der ikke blinker”

Kl. 19:17

Vi har set os omkring på det lokale marked og provianteret. Spist en enorm frokost og haft gyngeren på. Nu er det snart putte-sovetid, da vi har planlagt et døgns sejlads nordpå i morgen tidlig.

Vi har brugt noget af dagen i Rønne, fra klokken 0745 til 1515 for at være mere præsis. Her blev der provianteret, slappet af og hygget!

Vi blev gode venner med havnefogeden og fik scoret os lidt rabat i havnepenge…

Efter 17 ture til kvickly og andre steder i byen fik vi nyt anlæg og desværre sagt farvel til Sidse og lettede anker.

Nu 2 timer senere har vi så sat kursen 92 grader Ø fra Dueodde til Gdansk i Polen, ca. 160 sømil, det giver en sejlads på ca 26 timer.

Her er de friske billeder fra turen mellem Rønne og Dueodde. Der gik vist lidt Sail Ind i den!

Her er lidt stemningsbilleder. TOTAL Sail Ind!

Og med disse ord sender vi helberdende tanker til Rolf! -og håber prøven gik rigtig godt for Trine som vi skal samle op i Polen i morgen aften.

kl. 13.50 Højt humør 1-2 m/s
log 165 (fra Faaborg)
Besætning: Sidse, David, Maria, Rune, Bette Egern, Thomas

kl. 14.30 skafning: nachos og rugbrød med pålæg

kl. 16.40 passerer øresundsbroen for motor og sætter kurs mod Falsterbro 6 knob

kl. 17.00 log 184 - 5,5 knob over grunden – kurs 168